[Danish Language] Hvad sker der i hjernen på musikerne, når de spiller deres musik på SPOT Festivals scener? Center for Music in the Brain leverede en flig af forklaringen på et symposium under SPOT+.
Af Christian Bjerggaard Jørgensen
Musikkens sprog ligger dybt integreret i mennesket. Den pointe stod soleklar for den velfyldte sal, da fire forskere fra Center for Music in the Brain på Aarhus Universitet præsenterede deres forskning under et arrangement på SPOT+ fredag eftermiddag. Grundforskningsprojektet, der via en tværvidenskabelig tilgang undersøger, hvordan hjernen behandler musik i forhold til opfattelse, handling, følelser og indlæring, ledes af den danske hjerneforsker og jazzbassist Peter Vuust, men samler også en række internationale forskere. Heriblandt den italienske hjerneforsker og pianist Elvira Brattico, der efter en årrække i Finland er kommet til Aarhus for bl.a. at forske i, hvad der sker med hjernen, når man lærer at spille musik.
En eksplosion af hjerneaktivitet
Flere studier har påvist, at musikalsk træning kan medføre ændringer i hjernens struktur, eksempelvis større hjernebark. Men hvad sker der umiddelbart, når en musiker giver sig til at spille musik? Et festfyrværkeri af hjerneaktivitet skydes i gang, hvor motoriske, sensoriske, emotionelle og analytiske regioner aktiveres.
”Det er en stærk følelsesmæssig oplevelse. Først og fremmest er der i hjernen en masse motorisk og sensorisk aktivitet, herunder somatosensorisk aktivitet fra kroppens positur, placeringen af hænder og fødder og feedbacken fra kroppens lemmer,” forklarer Elvira Brattico.
Et af de afgørende områder er den såkaldte lillehjerne, som tager sig af motorisk kontrol og muskelsamarbejde, herunder finmotorikken som er virkelig vigtig for de nøjagtige og præcise bevægelser, der kræves for at spille musik.
Modsat allerede indøvet musik, finder en anden proces sted, når musikere improviserer. Studier har påvist, at den del af hjernen, der er relateret til korttids- og arbejdshukommelse, og som vi anvender til vores daglige gøremål, lukker ned under denne aktivitet.
”Det er blevet tolket sådan, at man under en kreativ aktivitet som improvisation er nødt til at føle ”gulvet”, man går med musikken så at sige. Man bruger ikke bruger de kontrollerende dele af hjernen, men slipper den kognitive kontrol for at være mere spontan,” fortæller Elvira Brattico, men understreger, at man i Center for Music in the Brain er i gang med et nyt studie, fordi man mener, at der er en alternativ forklaring.
Fælles for både øvet og improviseret musik er imidlertid, at hjernens belønningssystem er på spil. Ud over den positive feedback fra publikum, sker der noget dybt inde i hjernen, hvor følelsessystemet ligger. Her kontrolleres belønning og motivation, og når man spiller musik, frigives signalstoffer, som resulterer i nydelse. Det hænger sammen med, at vi gør noget, som er godt for vores overlevelse.
Reptilhjernen reagerer
Forskningsperspektiverne i hjernens forhold til musik er talrige, og de ovenstående beskrivelser er blot små nedslag i nogle yderst komplekse sammenhænge, som der er gode grunde til at studere.
”Grunden til, at vi studerer musik med neurovidenskabelige metoder, er fordi, vi tror, at musik er en biologisk fakultet. Det er en egenskab, vi har haft som menneskeart siden begyndelsen af homo sapiens,” fortæller Elvira Brattico og uddyber senere:
”De ældste dele af hjernen, som vi har tilfælles med reptilerne, reagerer virkelig på musik. Det betyder, at musik aktiverer visse dele af hjernen, som er relateret til overlevelse. Så det må have en oprindelse, som er meget ældre, end vi kan spore i historien. Derfor må vi bruge neurovidenskaben til at forstå, hvor den kommer fra.”
Musik måske endda før hulemalerierne
Der er uenighed om, præcis hvornår mennesket begyndte at frembringe musik, men ifølge Elvira Brattico er der dog konsensus blandt forskere om, at musik er ligeså gammelt, hvis ikke ældre, end hulemalerierne.
”Vi ved, at selv neandertalerne havde noget at gøre med musik. De producerede musikalske lyde og brugte musik på en eller anden måde. Formentlig til at kommunikere. Der er endda forskere, som tror, at musik kom før sprog som den første form for kommunikation,” siger hun.
Hvis man betragter fortidens civilisationer og stammesamfund, havde musikken meget vigtige funktioner såsom skabelse af social sammenhængskraft og bånd mellem individer. Det ser vi mindre i dag, og dog. Når folk stimler sammen til musikfestivaler som SPOT hænger det muligvis også sammen med musikkens sociale funktion.
”Hjernen har stærke positive reaktioner på synkronisering. Så når folk synkroniserer, når de bevæger sig sammen, så har du en meget positiv aktivering af hjernen. Du får en belønning i hjernen, når du er synkroniseret,” lyder det fra hjerneforskeren.
