Grundet sammenfald med en festival i New Orleans har den efterhånden legendariske journalist fra Rolling Stone Magazine, David Fricke i flere år været afholdt fra SPOT Festivalen, men i år var han tilbage til sit 8. besøg.
Gennem tiden har adskillige danske artister gennem opmærksomheden fra David Frickes artikler om musikken oplevet på SPOT Festival fået en eksponering og indgang til det amerikanske publikum, som har haft mærkbare ændringer på deres kommende karriereforløb, herunder The Raveonettes, The Blue Van, Under Byen og Choir of Young Believers. Som erfaren og tilbagevendt SPOT-deltager påpeger Fricke, hvordan:
“It’s fun coming back after being away for a while, because I can see how much has changed – and how much hasn’t changed. This thing that I like about it; the intimacy, and the fact that there is so much music I don’t know”.
Festivalens dna lever således videre, og man føler sig budt velkommen tilbage, mens man begynder at smage på de oplevelser, som nyere tiltag og den musikalske udvikling inviterer til. Fricke har hurtigt bidt mærke i, hvordan festivalen i højere grad har bredt sig udover hele byen, og oplever generelt en stærkere sammensmeltning mellem Aarhus og SPOT: “There’s a lot of options, there’s different venues now, more bands playing – there is more of everything, but I’m just one guy; you can’t be everywhere”.
“Within a week they were like my favourite band”.
Selvom David Fricke dækker festivalen ene mand, har han alligevel en tradition for at være det rigtige sted, på det rigtige tidspunkt. Med mange år i branchen, interviews med alverdens musikstjerner og gæst ved den oprindelige Woodstock, har Fricke set lidt af hvert, men ikke desto mindre kan han stadig imponeres – så længe musikken rammer ens følelser og skaber en række indre refleksioner. En sådan oplevelse fandt sted i 2002 ved det første besøg på SPOT, hvor en personlig anbefaling havde rettet opmærksomheden mod Sune Wagner og Sharin Foos dengang nystartede projekt:
“I saw them here, and I really really liked them. Within a week they were like my favourite band. The karma thing was totally happening. Sometimes stuff happens for a reason, and it’s fun to take part of that”.
Som følge af David Frickes efterfølgende beskrivelse af sit møde med The Raveonettes, fik bandet pludselig en åbning til det amerikanske marked, selvom han på sin egen ydmyge facon forsøger at underspille betydningen heraf.
Netop anbefalinger udefra og skæbnens uransagligheder hører med til Frickes idé om, hvordan musik og koncerter bedst opleves: “Too much planning takes a bit of the fun out. Sometimes you just wanna show up and go hey, what’s going on”. På den måde er SPOT Festivalen og rejsen til Danmark ideel for Fricke, da det fungerer som en musisk rejse, der rækker ud over mulighederne hjemme ved pladespilleren: “Music is meant to be performed. Seeing a band before you hear their record, you will hear aspects that you wouldn’t hear if you just heard the record”. Heri ligger en kærlighed til at blive overrasket i mødet med nye artister, hvorfor rejsen til SPOT er med til at holde en gammel musikelsker skarp på den aktuelle udvikling og de nyeste tendenser.
SPOT 2016
Af samme årsag fremhæves den styrkede forening mellem byen og festivalen, som et interessant tiltag: “A festival should be more than just a stage and a show – festivals are meant to be an environment”. Og den atmosfære som mærkes ved årets SPOT Festival har i høj grad ramt ideologien hos David Fricke, som i den sammenhæng mener, festivalen har ramt sin rette størrelse og tilstedeværelse i gadebilledet:
“I like the scale of it – the rooms are packed; I had trouble getting in seeing Baby in Vain, cause there were so many people trying to get in. Once I got in, it was a great show, great vibe”. Ikke blot den hårdtslående trio gjorde indtryk i år, hvor også Liima var en stærk oplevelse sammen med symfoniorkester opførelsen, Beinta.
Sidstnævnte igen på en lokal anbefaling, som medførte en stærk oplevelse, som også lå i at iagttage interaktionen mellem det lokale publikum og de lokale musikere fra Aarhus Symfoniorkester: “ You get to see it happening in it’s own environment, and the whole social interaction”. Koncerterne rummer derfor en ekstra dimension, når man som udefrakommende bliver en del af mødet mellem lokale musikere og festivalpublikummet.
Af en potential indflydelsesrig personlighed at være, tager David Fricke let på sin rolle egen rolle, og man mærker, at drivkraften stadig bare er jagten efter følelsesmæssige oplevelser gennem musikken – og i den forbindelse virker det til, at der på årets festivalen var både stof til eftertanke og blæk til pennen.
